Kære alle i dejlige mennesker

 

Der blev ved seneste generalforsamling valgt en ny bestyrelse. Grundet sommertid og ferier blev det først muligt af afholde første bestyrelses møde torsdag d. 4/8 2016 hvor bestyrelsen endeligt blev konstitueret. Uden slagsmål og uenighed er bestyrelsen nu kommet på sin plads.

Til glæde for os alle har Charlie indvilliget i at tage en tørn mere som formand, Bo tager tjansen som næstformand, Katja styrer stadig farvekoderne i bookingsystemet og så er vi så heldige at Luna har taget styringen med økonomien og er nu kassér.

Arbejdsbukserne er trukket langt op over navlen og bestyrelsen lover at ingen af os har superkræfter men vi vil med fornyet energi gøre det så godt som overhovedet muligt for at kultutten kan fortsætte med at blomstre.

Vi har besluttet at afholde et månedligt hus-møde i Kultutten d. første torsdag med start d. 1/9 hvor alle er velkomne! Idéen bag er at vi på den måde kan mødes alle brugere af Kultutten på tværs af værksteder, foreninger og forskellige interesser og forhåbentlig kan vi udover at debattere eventuelle relevante problemstillinger også dyrke noget socialt samvær og sparring. Det handler om sammenhængskraft og dynamik i vores kulturelle og åbne fælleslokaler.

 

På den nye bestyrelses vegne-Tak for opbakningen, vi glæder os til samarbejdet!

Kategorier: Uncategorized