Først vil vi beklage, at kun Facebook-brugere er blevet løbende orienteret. Det skyldes ikke manglende vilje, men manglende hænder til alle de opgaver, vi som bestyrelse har kastet os ud i.
Hermed lidt kompensation.Den længe savnede brandtrappe er kommet på plads. Det baner vejen for, at vi må opholde os i lokalerne! magler dog stadig en ibrugtagelsestilladelse!
ny brandtrappe til kultutten

Kultutten har fået sit eget logo.
Kultutten's nye logo 

Mange har været i gang med oprydning, rengøring og klargøring af Kultuttens lokaler. Der er lagt meget knofedt – og der mangler meget endnu, men i fællesskab er det sjovt.

Arbejdsweekend i Kultutten

Kantinen er lige til at bruge. Der er lyst, rent og pænt og der er kommet 2 nye toiletter og håndvaske lige ved siden af.

åbningsdag i kultutten
​– og det ene har Svendborgs bedste tønde-udsigt!
Vi mangler stadig varmekilder – bestyrelsen arbejder seriøst på at finde en løsning.
Vi har arrangeret faste arbejdslørdage, hvor det også er muligt at få en rundvisning og Cirkusrummet er gået i gang med at brandsikre rummet med dobbelt højde.

Der er sat opslagstavler op i gangen, hvor man kan finde praktiske oplysninger som vores husorden, se hvem der tager de næste lørdagsvagter, hvem man skal kontakte, hvis man skal bruge en nøgle og Kys Frøen NU’s fødsel kort fortalt.
Kultuttens opslagstavle

Hængelåsene fra værftsarbejderdernes tid er savet af, så nu kan andelshaverne få et skab og et lille mærkat med navn og mobilnummer, så vi kan ringe, hvis nogen skulle have glemt en ostemad derinde.

Kultutten's medlemmer
​Tak til Kultuttens støtter – vi har lavet en foreløbig foto-oversigt over, hvem der har bidraget til, at Kys Frøen NU/Kultutten overhovedet kunne komme på benene – andelshavere, fonde, frivillige og ikke mindst Svendborg Kommunes velvillige indstilling til projektet.

Der i skrivende stund tegnet 93 andele.

Glæder os til at se dig på Kultutten

Kategorier: Uncategorized